Koloniernes historie fra syvårskrigens ophør til de amerikanske koloniers uafhængighed:

1 – Redegørelse fra 1763-1783:

De 13 engelske kolonier i Nordamerika, havde deres egen forfatning. Denne forfatning var dog en kopi af Englands forfatning og af deres økonomi 
I 1764-74 opstod der problemer i et ellers godt samarbejde, mellem kolonierne og England. Denne konflikt skyldes en uoverensstemmelse om skatter og afgifter. Disse skatter og afgifter kom i forbindelse med Englands deltagelse i Syvårskrigen. England vandt det sidste og afgørende slag mod franskmændene, fordi de var betydelig flere. Dette tog hårdt på Englands økonomi, og derfor besluttede England, at de Nordamerikanske kolonierne skulle betale en andel af det deres forsvar havde kostet. Dette vakte problemer for de 13 kolonier, fordi de ikke kunne blive enige om en indbyrdes fordeling af betalingen. Da de 13 kolonier ikke kunne blive enige om en betalingsfordeling, begyndte England at opkræve en form for told, for på den måde at skrabe pengene sammen.      

I 1774 sendte de 13 kolonier repræsentanter til Philadelphia for at danne the First Continental Congress og for at diskutere deres utilfredshed over deres manglende repræsentation i det engelske parlarlament. De 13 kolonier var dog ikke parate til at erklære England krig. Der skete et voldsomt tiltag i deltagere i oprøret mod England og dette startede en uafhængighedskrig i 1775. I april 1775 sendte Kong Georg III yderligere tropper til kolonierne, for at nedkæmpe det voksende oprør, dette fik dog ikke sat en stopper for krigen.

I maj 1774 sendte kolonierne igen delegerede til Philadelphia til the Second Continental Congress, for igen at forsøge at komme til enighed med England. Dette skulle dog varer et år, uden den store forbedring. I juni 1776 indså kolonierne, at det var håbløst at komme frem til nogen form for enighed med England og man nedsatte derfor en komité, som skulle udarbejde en erklæring om uafhængighed for kolonierne.

Denne komite fremførte den 28. juni det første færdige udkast til uafhængighedserklæringen. Der skulle dog laves nogle ændringer og tilføjelser før erklæringen var klar til afstemning blandt de 13 kolonier. Afstemningen fandt sted den 4. juli 1776 sent om eftermiddagen. Af de 13 kolonier stemte 9 for, 2 stemte imod, 1 var hverken for eller imod og 1 undlod at stemme. Efter denne afstemning kunne erklæringen underskrives først af Præsidenten for the Continental Congress, John Hancock, andre der underskrev erklæringen var Thomas Jefferson, som blev anset for at have mere eller mindre skrevet uafhængighedserklæringen på egen hånd.

Efter underskrivelsen af uafhængighedserklæringen var krigen stadig i gang, og mange oprører kæmpede stadig en kamp imod den stadig dominerende magt Storbritannien. I Boston skulle det første blod udgydes og det var kampen mellem en milits bestående af oprører, og Engelske tropper. Det meste af Koloniernes ”militær” bestod af militser som kæmpede imod englænderne. I 1778 erklærede Frankrig sig officielt allieret med de forende stater, senere støttede Spanien op omkring alliancen. Frakrig havde dog i tidligere i forløbet støttet de forenede stater med våben og penge.

I oktober 1781 havde Den højstkommanderende engelske general i Syden, besat staden Yorktown i Virginia. George Washington, som var de forenede staters kommandør, besluttede hurtigt efter, at have fået oplysninger om Yorktowns besættelse, at samle kolonisternes hær og marchere i mod Yorktown. Her kom den franske alliance til at spille en væsentlig rolle, da de var med at gøre hæren væsentlig større end Englands. Dette resulterede i at den engelske hær måtte kapitulere, og de forenede stater kunne glæde sig over endelig at have løsrevet sig fra Storbritanniens magt.

Den 3. september 1783 kom den fredsaftale som satte en definitiv stopper for stridighederne mellem kolonisterne og englænderne. Denne fredsaftale blev underskrevet på Versailles slottet i Paris. Dette betød at England måtte acceptere de forenede stater som uafhængige, og havde derfor ikke bemyndigelse mere.      

Spørgeskema undersøgelse:

2 - Forældrene og Canadiernes svar:
 
Vi har lavet en undersøgelse omkring canadieres forhold til amerikanere, og vores forældres forhold til amerikanere. Det der kendertegner vores forældres opfattelse af Amerika og dets stormagt status, er en gennemgående enighed om at USA bruger deres magt forkert. De glemmer, at med meget magt følger der også et stort ansvar overfor resten af verden. Vi bad vores forældre om 3 ord, de synes beskrev en amerikaner, og nogle af e ord der gik igen op til flere gange var ord som venlig, men egoistisk og overfladisk, religiøs og stolt. Vi svarede også selv på spørgsmålet og kunne konkludere, at vi måtte finde svarende givet af vores forældre, meget ens med vores egne, da vi også selv beskriver den amerikanske stereotyp på samme måde.

Et andet spørgsmål vi stillede, lød som følgende ”Hvad synes du om USA’s stormagtposition?” og her var der heller ingen tvivl, alle svarede, at de synes, at USA udnyttede deres stormagtsposition, og at de ikke levede op til det ansvar, som var krævet at dem. Et eksempel på dette hørte vi selv, under vores ophold i Canada, da vi snakkede med en skov ekspert. Han sagde, at USA havde sat afgifter på det canadiske træ, fordi canadierne kunne levere billigere træ end hvad USA selv kunne levere til befolkningen, hvilket fik dem til at sætte en afgift på træet. Det kunne de dog ikke have gjort, hvis ikke de havde den overlegende stormagtstatus i forhold til Canada, da der er lavet en handels aftale mellem Mexico, USA og Canada.

Det sidste spørgsmål vi stillede vores forældre var ” Hvad synes du den største forskel mellem Canada og USA er?” og vores forældre synes på nogle måder, at det var meget svært at svare på dette spørgsmål, da man ikke hører særlig meget om Canada i forhold til, hvor meget man hører om USA. Men nogle af de ting der blevet svaret på spørgsmålet var, at de fx. har et meget forskelligt fængselssystem, hvor Canadas primære formål er, ikke som i USA at straffe, men at undgå fornyet kriminalitet. Et andet synspunkt på forskellen mellem USA og Canada er, at Canada bedre har formået at integrere indvandrere og immigranter end USA har. Derudover synes de, at canadiere virker mere afslappet end amerikanere.

Vi stillede de samme spørgsmål til nogle studerende fra Canada. Og deres svar til de samme spørgsmål varierede lidt fra hvad vores forældre havde sagt. Men de havde dog mange af de samme synspunkter. Canadieres syn på USA er på mange måder ens. De synes også at USA til tider bruger deres magt forkert og undertrykker andre mindre lande. Derudover sagde nogle af de studerende vi snakke med, at de mente, at George Bush var stereotypen på en amerikaner, fordi han er indbegrebet af alt det, de mente en amerikaner er. De mente dog også, at det var svært at dømme politikere, fordi medierne tit får det frem de ønsker og måske ikke hele sandheden. En ting vores forældre og de tre canadiere var enige om, var USA’s stormagtsstatus. De tre studerende havde den samme holdning til USA’s anvendelse af deres magt, og de samme meninger omkring, hvad der skulle rettes op.    

3 – Sammenhold mellem de indsamlede svar og bogen USA historie og identitet:

”Det har været vores skæbne som nation
ikke at have ideologier, men at være en”
Richard Hofstadter, historiker

I bogen USA historie og identitet udtrykker de, at det har været centralt i den amerikanske selvforståelse, at USA er enestående og særligt begunstigede, som man også kan se ud fra følgende citat s. 9, linje 37-40:

 

           ”Vi skal være som en by på toppen af en
           bakke, alverdens øjne ser på os”
           John Winthrop, guvernør i 1630 for den
           første koloni af puritanere i Massachusetts

 

Der står også, at de har en særlig historisk mission, samt at de skal være et politisk forbillede. - hvilket jo også er sandt, at USA har følt sig sådan. Det stemmer jo også overens med vores opfattelse af USA. Samtidig skriver de i bogen noget, som de selv fortolker det; at USA’s forestilling om at være anderledes er blevet en selvopfyldende profeti, bogen forholder sig også en anelse kritisk til USA’s forhold til andre end dem selv.

I bogen skriver de noget om, at det kan være svært at finde én ”typisk amerikaner”, da man ikke kan generalisere over et så stort land, og de forholder sig til spørgsmålet om det ”giver mening at tale om en amerikansk nationalkultur?” (side 11). Det er jo en anelse anderledes end de svar vi har fået på vores spørgeskemaer om amerikanerne. Der er mange, der ikke har svært ved at svare på, hvad de synes en generel ”typisk amerikaner” er. Dog siger de det med forbehold og mange understreger inden de svare, at deres mening selvfølgelig er meget generaliserende, da de jo godt ved at ikke alle amerikanere er forbi.

Der er dog en ting som man i store træk godt kan sige er et træk i den amerikanske nationalkarakter. Og det er ideen om, at alle er deres egen lykkesmed. Det er en opfattelse der er meget generel i USA. Der er mange amerikanere, der mener, at hvis man bare arbejder hårdt nok, så kan alting lade sig gøre. Det stemmer også på en måde overens med USA begær efter rigdom som der bliver snakket om i teksten. I USA bliver rigdomsjagten ikke fordømt på samme måde som den gør i andre lande. Et citat i teksten afspejler dette s. 13, linje 9-12

”Det, som vore forfædre i middelalderen kaldte
tarvelig griskhed, kalder amerikanerne prisværdig
ærgerrighed.”

 

4 – Diskussion:

Diskussion om sammenfald og forskelle mellem nationer og generationer.

Nationer er ens på den måde, at de alle hver især har en slags fællesskab omkring nationen, og ofte rimelig fælles traditioner og livssyn at leve efter inde under denne nation. Det er derfor også muligt i store træk at snakke om en nationalkultur. Nationalkulturen opstår i høj grad på baggrund af landets historie, men også befolkningen har også stor betydning. Det er disse ting der skaber en nationalkultur. Der er mange gode træk ved nationalkulturer, men der er også nogle mindre gode. Snakken om et lands nationalkultur har ofte noget med andres fordomme at gøre i højere grad end det egentlig har noget med selve landet at gøre. Det kan derfor også være svært, hvis et land på nogle punkter vil bryde ud af deres nationalkultur.  

Generationer lever på mange måder efter samme livssyn som tidligere genrationer. Man kan sige at man ”arver” mange af sine forældres og forfædres generelle meninger og måder at leve og opføre sig på. Men man kan samtidig også sige, at man når man vokser op, ser evt. negative sider af sine forældres liv og deres måder at gøre tingene på, og derfor forsøger at gøre de ting anderledes. Generationer følger hinanden på generelle områder, men skiller sig ud på de mere humane eller individuelle områder.

Man kan måske se det som om at generationer under en nation ofte følger i de gamle generationers fodspor med hensyn til fx politik og lignende, men at de ændre sig mere fra generation til generation på andre områder. Og nationer forbliver på den måde længe med de samme slags værdier, som de altid har haft. Det er måske også en af grundene til, at USA stadig i dag har opfattelsen af dem selv som exceptionelle, en opfattelse de har haft siden 1600-tallet.